Du er her

Undgå søskendejalousi

Undgå søskendejalousi

At blive storebror eller storesøster er en stor forandring I et barns liv. Læs her, hvordan du undgår, at dit 'store' barn føler sig tilsidesat.

Den store glæde ved familieforøgelse deles ikke nødvendigvis med jeres ‘store’ barn. Jeanette Paaske, der har mere end 15 års erfaring som familievejleder fortæller hvordan du håndterer situastionen.

 

Vær demokratisk
Det er først og fremmest vigtigt at begge born for opmærksomhed og at det store barn ikke føler sig overset. Det forklarer Jeanette Paaske til Alive.dk

- Det er først og fremmest vigtigt, at man forsøger at være så ”demokratisk” som muligt og også tilgodeser det store barns behov, så det føler, at det er ligeså meget værd. Børn er selvfølgelig forskellige, og nogle kræver mere opmærksomhed end andre, men det er vigtigt, at de store børn føler, at ’mor også har tid til mig’, siger hun.

Føler barnet sig ikke set, vil det blive usikkert og utrygt og det kan gå udover bade appetit og søvn og give mere grad. Det er signaler, der er meget vigtige at være opmærksom på, understreger familievejlederen.

 

Det store barn skal være med
Det er vigtigt at det 'store' barn ser familieforøgelsen som noget positivt, og får lov at deltage i de nye pligter.

- Med de mindste børn, dvs. dem under tre år, kan man forsøge at skabe en glæde for lillebror eller lillesøster ved at fortælle dem, at de nu har en at lege med. De ældre børn kan man inddrage endnu mere ved at give dem lov til at holde, hjælpe med at made osv. Men man skal aldrig tænke på dem som en ekstra ’børnepasser’, forklarer Jeanette Paaske.

 

Forberede dit barn på familieforøgelsen
Det er en god ide at forberede dit store barn på, hvad der skal ske. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det kan være meget svært for små børn at forstå en graviditet og en fødsel.

- Der findes mange børnebøger på biblioteket, hvor man sammen med barnet kan læse om, hvad der sker i mors mave. Og nu om dage er der også videoer og film, så det hele kan blive endnu mere håndgribeligt, siger Jeanette Paaske.

 

Overvej aldersforskel
Aldersdforskel kan være en afgørende factor i graden af jalousi. Børn I 5-7 års alderen vil typisk ikke mærke den helt store jalousi, Er begge børn under tre år, er de i princippet ”tvillinger” - forstået på den måde, at de har samme elementære behov. Så er det en kæmpe opgave at tilgodese begge. Det er svært at have flere børn med få års mellemrum, og børn bliver jaloux. Så det er vigtigt, at den voksne er sikker på, at man har overskuddet til at håndtere det, slutter familieterapeuten.

 

Kilde: DR.dk

 

Har I oplevet søskendejalousi blandt jeres børn? Hvordan håndterer man det bedst, hvis det ene barn bliver jaloux? Hvordan undgår man, at det 'store' barn føler sig tilsidesat? Del dine råd og erfaringer med andre fædre.

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk