Du er her

TEMA: Klar – parat – skolestart!

Sommerferien er ved at være slut, og mange børn venter på at skulle starte i børnehaveklasse. De første seks år af et barneliv er gået, og nye udfordringer venter lige om hjørnet. At starte i skole er en ny epoke, ikke kun i barnets liv men i hele familiens liv.

For at barnet kan få en god og tryg skolestart, er det vigtigt, at barnet er forberedt på, det der skal ske.

Fortæl gerne dit barn, hvordan det var da du selv gik i skole. Husk de gode og sjove oplevelser og lidt af det der måske ikke var så sjovt – og husk at sige, at det helt sikkert er anderledes i nutidens skole.

 

I har allerede forberedt jeres barn

Mange forberedelser er allerede gjort – måske uden I egentlig har tænkt over det.

I har hjulpet jeres barn til selv at kunne klare mange praktiske ting f.eks. selv at trække i og af tøjet, selv at knappe knapper og lyne lynlåse. Måske har I sammen med jeres barn øvet det at binde et snørebånd.

I har hjulpet barnet til at selv at kunne klare toiletbesøg med kun lidt hjælp.

Måske har I også tildelt jeres barn små opgaver i hjemmet f.eks. hjælpe med at dække bord, lægge tøj sammen o.a.

Jeres barn har hjemme og i børnehaven øvet sig i at lege med andre børn, at nogen ting går efter tur, at man skal lytte, når andre fortæller noget – og spørge ind til historien, der bliver fortalt.

Alle disse ting er noget af det, der er med til at beskrive det skolemodne barn.

Derudover skal barnet være motorisk alderssvarende, dvs. barnet skal kunne løbe, hoppe og springe - altså ha` gode bevægelser og en god balance.

Barnet skal kunne deltage i fælles aktiviteter og forstå fælles beskeder. Barnet skal kunne forstå og udføre instruktioner i nye lege og aktiviteter, som barnet ikke har prøvet før.

Barnet skal kunne tegne forskellige former; cirkler, trekanter og firkanter, og også klippe med en saks, og kende farverne.

Med disse færdigheder vil de fleste børn være klar til at indtage skolen.

 

Lær de nye omgivelser at kende

Selv om I måske kender skolen i forvejen, vil det være godt for dit kommende børnehaveklassebarn, at I sammen tager en tur forbi skolen eller, hvis det er muligt, besøger skolen.

Vis dit barn hvordan skolevejen er. Skal dit barn gå, så gå turen sammen, skal dit barn med bus, så vis barnet hvor det til sin tid skal stige på og af bussen.

Med dit barns start i skolen er I på vej ind i en ny verden. Giv dig selv de oplevelser, det er at være med. Deltag i de aktiviteter du kan, så du og dit barn får nogle fælles oplevelser.

Ved at være aktiv til forældrearrangementerne får du mulighed for at lære såvel skolens personale som de andre forældre at kende, så kan I få etableret et godt samarbejde.

 

Så klar – parat – skolestart!

 

Rigtig god fornøjelse.

Susanne Klitt

Sundhedsplejerske

 

Gode råd til skolestart:

 

 

 

Søvn                                                      

 

 

 

Kost

 

 

 

Motion                                         

 

 

 

Skolesager

 

 

 

Toiletbesøg

 

Har du gode råd til hvordan, man får skolestarten til at forløbe så godt som muligt? Har du sjove eller mindre sjove oplevelser fra da dit barn startede i skole? Har du kommentarer til temaet? Del dine meninger og erfaringer her.

All rights reserved Vi Faedre.dk