Du er her

TEMA: Den gode søvn

Læs om, hvad søvnen betyder for dit barn, for din kone/kæreste og for dig. Og læs om, hvordan du opnår nogle gode vaner, der kan hjælpe med at skabe en god nattesøvn.

Ikke to børns søvnmønstre er ens. Alle familier og børn skaber deres egne rutiner og ritualer og har deres egene behov, når det gælder søvnen.

Et af de steder man først mærker forandringen i sin hverdag, når man er blevet forældre, er i de lange nætter. Den afbrudte nattesøvn kan være frustrerende, og det handler derfor om, at både barn og forældre tillægger sig nogle gode vaner allerede i løbet af de første dage.

Ofte er det gråden, der forstyrrer nattesøvnen. I gamle dage sagde man, at børn, der fik lov til at græde, fik gode lunger – at de blev gode sangere. Den holder ikke – ingen børn har godt af at ligge og græde.

For et lille barn gælder det, at det er en måde at kommunikere på.  Det er den eneste måde, dit barn kan fortælle dig på, at der er et eller andet, der ikke er, som det skal være. Gråd kan være en måde at bede om hjælp til f.eks. at falde til ro.

Ingen børn græder for at drille eller genere deres forældre. Den evne er ikke udviklet hos det lille barn.

Når barnet bliver ældre, kan den afbrudte nattesøvn være udtryk for behovet for tryghed og nærvær. Dagens oplevelser kan sætte tanker og drømme i gang, og nogle gange kan disse blive så store og farlige, at der skal en voksen til at skabe tryghed.

Når dit barn kommer i teenagealderen, er der som regel ikke problemer med at sove, men det er en helt anden sag.

 

Hvor meget skal dit barn sove?

Skemaet herunder er vejledende, og kan give dig et indtryk af, hvor meget dit barn skal sove.

1 uge ……………………......16 – 17 timer

3 måneder ……………….….15 timer

6 måneder …………………..14 timer

12 måneder………………….13 3/4 timer

18 måneder………………….13 ½ timer

2 år …………………………..13 timer

3 år …………………………..12 timer

4 år …………………….........11 ½ timer

5 år ………………………......11 timer

Kilde: ”Godnat og sov godt” Eduard Estivill og Sylvia de Bèjar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første tid

Læs om hvordan I alle får den søvn, I behøver i tiden efter fødslen.

 

 

 

 

 

 

Når hverdagen starter

Læs om hvordan I håndterer hverdagens natlige udfordringer.

 

 

 

 

 

 

En løve under sengen

Læs om hvordan I skaber trygge rammer og rolige nætter.

 

 

 

 

 

 

Gode råd

     Læs om hvordan I skaber jeres egne rutiner og ritualer.

 

 

Har du gode råd, når det gælder den gode søvn? Har I indført nogle gode putteritualer derhjemme? Har I problemer med at få de små til at sove? Del dine gode råd og erfaringer med andre fædre.

All rights reserved Vi Faedre.dk