Du er her

Mange penge at spare på autostole

 

Der kan være mange penge at spare på autostole, hvis man bruger lidt tid på at lede på nettet. Politiken har fundet den vindende stol fra FDM’s store test til meget forskellige priser.

Hvis du gerne vil spare penge på den nye autostol, bør du ikke købe den hos den første og bedste forhandler. Bruger du lidt tid på nettet kan der, ifølge Politiken, være helt op til 25 procent at spare.

 

I FDM’s seneste store test af autostole vandt stolen CYBEX Solution X2 i gruppen af stole til børn i alderen 4-10 år.  

Dommerne skriver bl.a. om vinderen: ”Nemt at justere selerne til barnet. Nemt at montere og fastspænde barnet. Lille risiko for fejlmontering. Meget god polstring og beskyttelse af barnets ben. Desuden komfortabel siddestilling. Barnets udsyn er dog begrænset fra stolen. Nemt at afmontere og rengøre betrækket, som er af god kvalitet. Vær opmærksom på, at for at stolen står mest muligt stabilt, kan det være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte”.

Politiken skriver, at der er helt op til 25 procent at spare, hvis man sammenligner prisen hos den dyrest fundne forhandler med den billigste.

Nedenfor ses prisen hos en række forhandlere:

 

1.171,60 kroner* (157,67 euro)

www.kidsroom.de

*inkl. forsendelse

 

1.274 kroner*

www.babysam.dk

*inkl. levering

 

1.499 kroner*

www.onskeborn.dk

*inkl. levering

 

1.594 kroner*

www.netbutik.fdm.dk

*inkl. levering

 

Det kan være svært at finde rundt i junglen af autostole, men noget tyder på, at der er mange penge at spare, hvis man bruger lidt tid på at finde den bedste og billigste forhandler.

 

Hvilke autostol har I købt? Vil du anbefale en bestemt autostol? Har du et godt råd til, hvor man kan købe gode og billige autostole? Del dine råd med andre fædre nedenfor.

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk