Du er her

Krisen rykker ind i soveværelset

Den økonomiske krise har fået antallet af fødsler i Danmark til at rasle ned.

Babyer og børn er normalt en god forretning men på bare ét år er salget af bleer til nyfødte børn faldet med 25 procent, det oplyser FDB's analyseafdeling, der har tal fra salg hos Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma.

.

Befolkningstallet falder

Ifølge EPN blev der født syv procent færre babyer fra 2010 til 2011, og konsekvensen er, at antallet af, hvor mange børn danske kvinder i gennemsnit får, har nået sit laveste niveau i 10 år

Danske kvinder får i gennemsnit får 1,76 børn. Fortsætter tendensen, vil konsekvensen være omfattende, vurderer professor Niels Erik Skakkebæk fra afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

- Hvis du ser på kvinder, der er født i Danmark - og trækker de kvinder fra, der har fået kunstig befrugtning - så er man nede på en fertilitetsrate på bare 1,65. Det er et problem, for hvis det fortsætter på denne måde, betyder det, at den reproduktionsdygtige del af befolkning vil blive halveret i løbet af tre generationer, siger Niels E. Skakkebæk og tilføjer:

- Konsekvensen er på kort sigt en aldrende befolkning, og på længere sigt ender det uvægerligt med, at man ikke kan opretholde befolkningen.

 

Færre hænder på arbejdsmarkedet

Fra 2010 til 2011 kom 4.413 færre nyfødte til verden i Danmark. Et af problemerne er, at færre fødsler senere vil kunne mærkes på arbejdsmarkedet forklarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Frederik Pedersen.

- Det kan medføre nogle problemer i forhold til hvem, der skal tage sig af de ældre og af vores børn. Men før det for alvor bliver et problem, kræver det, at den nedadgående fertilitet ikke er et midlertidigt fænomen, men at fødselstallene daler over en længere periode, siger Frederik Pedersen.

For at opretholde en tilvækst i befolkningen kræves det, at kvinderne får gennemsnitlig 2,1 barn.

 

Økonomiske konsekvenser for samfundet

Det svingende antal fødsler kan også have flere økonomiske konsekvenser for samfundet, det siger Nina Smith, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

- Det er rigtigt dyrt for samfundet, fordi der i perioder bliver ledig kapacitet i børneinstitutionerne og folkeskolerne, mens der i andre perioder bliver et enormt pres. Man får ikke sparet, når børnetallet går ned, fordi det er svært at lukke eksempelvis skoler. Man får mindre ud af de samme penge, og det er rigtig skidt, forklarer hun.

 

Krisen skal overvindes

Hvis de danske kvinder igen skal være blandt de mest reproducerende i Europa, kræves der formentlig en samfundsændring. Det mener blandt andre seniorforsker med speciale i børn og familie Mogens Christoffersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Alle de materielle ting gør, at mange gerne vil udsætte at få børn. Kvindens arbejdsløshed, samlevers arbejdsløshed og hvorvidt de er færdige med deres uddannelse er vigtige parametre, der spiller ind, når man overvejer at stifte familie, siger Mogens Christoffersen og tilføjer:

- Der er i dag også mange, der er projektansat i en tidsbegrænset periode, og hvor man - hvis man kommer på barselsorlov - ikke får fuld løn. Man vil først have et fast job, hvor man er sikret fast løn under barsel. Man skal have en sikker indkomst, når man sætter sig for en dyr husleje, og være sikker på at kunne beholde indkomsten.

Økonomiprofessor Nina Smith supplerer:

- Det er et almindeligt internationalt og historisk fænomen, at man får færre børn i krisetider. Det er velkendt, at når arbejdsløshed stiger, bliver folk nervøse for at få flere børn.

 

Kilde: EPN.dk

 

Har den økonomiske krise haft indflydelse på jeres planer om at få (flere) børn? Kan I mærke den økonomiske krise I jeres daglige familieliv? Del dine råd og oplevelser med andre fædre.

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk