Du er her

Hypnose mod tandlægeangst

Både børn og voksne kan lide af tandlægeskræk. Nu har nogle børnetandlæger taget hypnose i brug for at hjælpe børn med tandlægeangst, og det med stor succes.

Mange får kuldegysninger bare ved tanken om et tandlægebesøg. For nogle kræver besøget en tur I fulld narkose, men nu findes en anden løsning - hypnose.

Handler om kommunikation
Ulf Broch fra Aalborg Kommune Tandpleje burger hypnose hos patienterne. Hypnosen hos Ulf Broch handler om god kommunikation.

- Hypnose er en genvej til god kommunikation. For nogle handler det meget om angsten for pludselig smerte, eller at de har følt sig ydmyget og overset, hvis de fx har oplevet, at en tandlæge ikke respekterede, at de løftede hånden, fordi de trængte til en pause i behandlingen.

Ulf Broch har taget en et-årig diplomuddannelse i hypnose hos Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.

Slip af med skrækken
Ulf Broch har haft stor succes med at bruge hypnose mod tandlæge-angst: Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger.

- Der går 1-3 gange uden egentlig behandling, udelukkende med snak. Ved det første interview lægger jeg stor vægt på at præsentere hypnosen og spørge ind til mange ting omkring patientens tandlæge-angst. Men også om, hvad der har gjort dem bange, og hvordan de føler deres angst. Sidst men ikke mindst taler vi om, hvad de godt kan lide, hvor de godt kan lide at være og deres interesser.

- Efter interviewet laver vi trance-induktion, og mange af de ting vi snakker om under hypnosen, er noget, som jeg har fundet ud af i forbindelse med det grundige interview, vi har lavet forinden.

Forskellige metoder 
Ulf Broch har behandlet børn med tandlæge-angst siden 2007, og det kan være mange forskellige ting, der er skyld I tandlægeangst.

- Hvis det ikke er en oplevelse, der har startet tandlæge-angsten, men en mere generel frygt, så kan man fx arbejde med, at patienten forestiller sig, at han eller hun går i biografen og ser en film om at gå til tandlæge.

- Hvis det er små børn, bruger vi mere symbolik, fx en film om, at barnet møder et dyr, som har et sår på benet, og som barnet hjælper. Derefter hjælper dyret barnet med at gå til tandlægen. Børn kan gå ind og ud af trance meget hurtigt, fordi de ofte har en virkelig god fantasi. Vi kan også bruge visualisering, fx ved at se tilbage på en gang, hvor patienten var meget stolt og dermed genkalde den følelse i kroppen og give styrke på den måde.

Værktøjer til fremtidige besøg
Ulf Broch arbejder ikke med amnesier, hvor patienten ikke bagefter kan huske, hvad der skete under hypnosen.

- Jeg forsøger faktisk at afmystificere hypnose, ligesom jeg tænker, at det ikke fungerer som en kur mod angst, hvis man ikke kan huske, at man var hos tandlægen. Det er bedre, at man kan huske det og således lærer nogle værktøjer, som man selv kan bruge ved senere tandlægebesøg.

Kilde: DR.dk

Lider dine born af tandlægeskræk? Må jeres barn I fuldnarkose for at klare tandlægebesøget? Hvordan bearbejder I tandlægeskrækken? Del dine råd og oplevelser med andre fædre nedenfor.

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk