Du er her

Forældres skilsmisse giver mænd blodpropper

Det er velkendt, at skilsmisser rammer børnene hårdt, men ny undersøgelse viser at især mænd kan få problemer senere i livet

En undersøgelse fra University of Toronto i USA viser, at har en mands forældre ladet sig skille, før han fyldte 18 år, er der større risiko for, at han får et slagtilfælde senere i livet.

 

Blodprop i hjernen eller hjertet
Hele tre gange større risiko sammenlignet med andre mænd, er der for, at en mand med fraskilte forældre får blodpropper i hjernen eller hjertet som voksen, viser den nye undersøgelse. Undersøgelsen er lavet blandt 9900 amerikanske mænd og kvinder. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i International Journal of Stroke. Det skriver LiveScience.com

 

Dårlige vaner modregnet
Resultatet er fremkommet, selvom forskerne har modregnet faktorer som rygevaner, motionsvaner, overvægt og alkoholforbrug, der kan have negativ indflydelse på helbredet.

Selvom forskerne ikke har fundet årsagen til, at disse mænd har langt større risiko for slagtilfælde, så antager forskerne, at skilsmissen kan være skyld i, at de er mere påvirkelige over for stress.

Blandt kvinder, hvis forældre er blevet skilt, inden kvinden fyldte 18 år, er der ikke de samme tegn på en forøget risiko for slagtilfælde.

 

Kilde: Alive.dk

 

Læs også: Skilsmissen og stridigheder påvirker børn  og Skilsmissefædre vil deres børn mere

 

Har du været vidne til, at en skilsmisse har påvirket familiens børn? Tror du en skilsmisse kan ende med at udgøre en sundhedsrisiko specielt for manden? Del dine holdninger med andre fædre nedenfor. 

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk