Du er her

Fede børn vokser på ventelister

Over et år, så længe må svært overvægtige børn vente på at få hjælp til at tabe sig.

Ventelisterne til julemærkehjemmene er I dag længere end nogensinde, og det betyder urimelig lang ventetid.

 

15 måneders ventetid
For at få en plads på et af landets fire julemærkehjem, hvor de svært overvægtige børn kan få hjælp til at tabe sig, må børnene vente i op til 15 måneder.

- Der er dagligt desperate forældre, som ringer ind til os. Når de får at vide, at deres barn har fået et ophold, men at der kan gå op til 15 måneder før de kan starte, bliver de helt desperate. Men sådan er situationen desværre nu, siger direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden til TV 2 Nyhederne.

 

742 på venteliste
Lige nu står 742 svært overvægtige børn på ventelisten - til sammenligning har tallet de sidste mange år ligget på omkring 500 børn. På Hillerød Hospitals ambulatorie for overvægtige born oplever man same tendens. Her har man været nødt til til, at lukke ventelisten for nye born indtil maj.

- Det gav ikke mening at have børn stående på venteliste i over et år. Derfor valgte vi at lukke for nye patienter, indtil vi kunne nedbringe ventetiden, siger overlæge Jesper Andersen fra Hillerød Sygehus til TV 2 Nyhederne.

 

Alvorlige konsekvenser
For de overvægtige børn kan de lange ventetider på behandling få store helbredsmæssige konsekvenser. Største delene af børnene på ventelisterne øger deres vægt, mens de venter på behandling. Man risikerer desuden, at børnene og familien mister motivationen til at gøre noget ved problemet i løbet af ventetiden. Børnene risikerer blandt andet at få sukkersyge, forhøjet blodtryk, ledproblemer, leverpåvirkning og hjerte- karsygdomme på grund af deres svære overvægt. Der skønnes i dag at være 60.000 stærkt overvægtige børn i Danmark.

 

Kilde: Jyllands Posten

 

Er det rimeligt med så lange ventetider før overvægtige born kan få hjælp? Har dit barn været på julemærkehjem? Hvad gør vi for at nedbringe ventetiden? Del dine erfaringer og meninger med andre fædre nedenfor.

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk