Du er her

Børn får angst af at se porno

Porno virker voldsomt på børn og kan give både angst og traumer.

Har du børn, bør du overveje, hvad dine børn har adgang til på tv og computer, for mødet med porno kan være en voldsom oplevelse for de mindste.

 

Udvikler angst

Det er ikke unormalt, at børn får traumer og udvikler angst hvis de ser porno. Omkring halvdelen af de børn, som børnepsykolog Ulla Dyrløv møder i sin praksis har udviklet angst, fordi de har overværet klip fra pornofilm.

- Børnene er slet ikke følelsesmæssigt parate til at se porno, og der er ingen, der snakker med dem om det. Forældrene regner slet ikke med, at de ser den slags. Men det gør de altså, siger psykologen til Søndagsavisen.
 

Porno på mobilen og i skolen

Det er især på mobiltelefoner og internet, at børnene støder på porno klip. Det sker da langt de fleste skoler i Danmark ikke har installeret filtre på computerne, og eleverne kan derfor let surfe på porno sites på nettet.

Pernille Matthiesen, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, ser også tendensen rundt omkring på landets skoler:

- Lige pludselig er der en eller anden i klassen, der har sendt et link rundt til en volds- eller pornofilm, og det kan altså virke meget skræmmende på børnene, siger hun.
 

Tag en snak med dine børn

Børns Vilkår mener, at det er umuligt helt at undgå den lettilgængelige porno, og man råder derfor forældrene til at snakke med deres børn om de voldsomme oplevelser - også selv om det er svært. Børn har nemlig brug for at snakke tingene igennem, hvis det ikke skal sætte sig som traumer.

- Det er vigtigt, at man som forælder ikke er fordømmende eller bliver vred. Snak med barnet om, hvad det har set. Det kan hjælpe barnet med at få oplevelsen lidt på afstand, siger Pernille Matthiesen til Søndagsavisen.

 

Kilde: BT 

 

Hvordan undgår du, at dine børn surfer porno på din computer? Har du taget en snak med dine børn om sex og porno? Har du oplevet, at dit barn har reageret på at have set porno? Del dine erfaringer og oplevelser med andre fædre nedenfor.

 

Facebook Comments Box

All rights reserved Vi Faedre.dk